Verdens største ishule

Det sidste stykke op til ishulen, husk at tage varmt tøj på - der er koldt!

 

Verdens største ishule – Eisriesenwelt – ligger i Werfen, ca. 45 km syd for Salzburg. Et besøg her er en stor oplevelse, og ishulen er da også et internationalt kendt udflugtsmål. Hvis man er i bil til Gastein, kan man på hjemturen mod Tyskland efter kort tids kørsel på A10 køre fra til ishulen ved frakørsel 43 mod Werfen.

 

Ishulen strækker sig over 42 km, men det er kun de første km, der er dækket af flotte og skulpturelle islag. Indenfor i ishulen er temperaturen omkring eller under frysepunktet, så man skal, i forbindelse med et besøg, huske at medbringe godt fodtøj og varmt tøj, ideelt set også hue og handsker, selvom man måtte besøge ishulen i august måned. Gæster udstyres med karbidlamper for at kunne se lidt, og i det indre sørger magnesiumlys for en effektfuld belysning af isskulpturerne.

 

Rundvisningen i ishulen tager ca. 75 min., men man skal regne med 3-4 timer i alt til hele besøget. Selve besøget er for hele familien, men selvom selve rundvisningen afstemmes i forhold til gæsterne, kan et besøg godt være lidt for anstrengende for børn under 3-4 år og frarådes gangbesværede og personer med hjerte/kredsløbssygdomme. Besøget starter med en spadseretur til svævebanen, hvorfra man igen skal spadsere op til hulen, hvor trappetrin skal forceres.  

 

Ishulen er åben i perioden maj-oktober.

 

Eisriesenwelt Werfen
Eishöhlenstraße 30
A-5450 Werfen

Rikke 12.07.2017 18:54

Et kort spørgsmål 😊 Varmt tøj.. HVOR varme?? Er det vinter jakke som i dk?? Da dette jo ik lige er medbragt til italy.. men kun tennissko, og tykke trøjer 🙄

Annbeth luplau 13.07.2017 07:18

Hej Rikke, et tyk trøje og bukser er fint. Hilsner annbeth

| Svar

Nyeste kommentarer

16.07 | 05:47

Hej Anne
Nej, der er ikke elevator i ejendommen. Lejligheden ligger øverst, p-plads er en` etage over, så man skal gå en` etage med, så er man i lejligheden.

16.07 | 03:45

Hejsa det ser skønt ud. Er der elevator?

20.03 | 17:56

Hej Claus , det må være uge 9-2023: den koster DKK 13.900. Uge 9 er ledig. Bedste hilsner Annbeth

20.03 | 17:32

Er den 4-11 marts 2023 og hvad koster den?? Vh Claus